Svend
Åge Madsen er født i november 1939 og er opvokset i Aarhus på
Skernvej ved
Den Gamle By. I 1958 blev han matematisk student fra Marselisborg
Gymnasium og læste derefter matematik på Aarhus Universitet. Han
debuterede i 1962 med en novelle i litteraturtidsskriftet Vindrosen
og det følgende år med romanen Besøget.
Allerede i 1965 vandt han Statens Kunstfonds treårige legat. Året
efter giftede han sig med Bendte
Ingerlise Larsen, med hvem han siden 1975 har skrevet en række
kriminalromaner under pseudonymet Marianne Kainsdatter. Siden
sin debut har Madsen i alt udgivet mere end 80 romaner og ’uromaner’,
børne- og ungdomsbøger, novellesamlinger, skuespil og radiospil
m.m. Desuden har han vundet en lang række litterære priser,
heriblandt Kritikerprisen i 1976 for Tugt
og utugt i mellemtiden
og De Gyldne Laurbær i 2000 for romanen Genspejlet.
Madsen har siden 2005 været medlem af Det Danske Akademi og i 2010
fik han hædersbevisningen Ridderkorset af Dannebrogsordenen.
Selvom han efterhånden er en erfaren herre, er Svend
Åge Madsen langt fra
irrelevant i et nutidigt perspektiv. Hans værker bliver ofte brugt i
undervisningssammenhæng, både i folkeskolen og på universitetet,
og han følger med i den teknologiske udvikling – senest har han
udgivet en bog der kun kan læses på iPad.
Portræt
Svend
Åge Madsen er især kendt for sin eksperimenterende stil, hvor den
traditionelle romanform udfordres. Som eksempel kan nævnes Dage
med Diam fra 1972,
hvor en række novellefragmenter frit kan kombineres af læseren til
at danne 32 forskellige noveller. Dette er et af flere værker, hvor
man kan fornemme forfatterens matematiske baggrund. Madsens
fortællinger er fantasifulde og legesyge og er bl.a. inspirerede af
Sydamerikas magiske realister Marquez og Borges, men også forfattere
som Hamsun og Dostojevskij har haft betydning for forfatterskabet.
Den inspiration, Madsen fik fra den franske ’ny roman’, formede
ham hurtigt som abstrakt avantgarde-forfatter. Han bearbejder ofte
stadig filosofisk-eksistentielle emner som individets
identitetsskabelse i relation til samfundet eller forholdet mellem
fiktion og virkelighed, selvom han ikke længere betegnes som
avantgarde.
Samtidig
med at være original har Madsen været en tidstypisk tænker og
skribent, hvis forfatterskab har udviklet sig i takt med samfundet
siden debuten i 1960’erne. Selv siger han: ”Når jeg kigger
retrospektivt på det, kan jeg se, at da jeg begyndte at skrive, så
var det eksistentielt inspireret af bl.a. Sartre og Kierkegaard. I
70’erne blev jeg mere politisk, som en del af samfundet også
gjorde(…)” Tugt og
utugt i mellemtiden
skabte Madsens folkelige gennembrud i 1976. Flere af hans romaner
stiller samfundsmæssige spørgsmål til debat og bevidstgør læserne
om dem. Har vi grund til at frygte den teknologiske udvikling? En
overvejelse som denne må læseren uundgåeligt gøre sig, når
Madsen tager samfundsmæssige problematikker op og gør dem absurd og
radikalt påtrængende i sine værker. I 1980’erne blev spørgsmålet
om teknologiens indflydelse endnu mere presserende, og i Madsens
romaner opleves en stigende interesse for informationssamfundets
indvirkning på individet. Som eksempel herpå kan nævnes Af
sporet er du kommet
fra 1984, hvor en computer programmeres til at generere en
menneskelig identitet; i romanen udspilles desuden et dramatisk slag
i Botanisk Have i Aarhus mellem virkeligheden og fantasien. I At
fortælle menneskene
fra 1989 ses en lignende bearbejdning af fiktions- og
identitetsproblemet. Her bliver en vanskabt pige holdt skjult for
omverdenen, og hovedpersonen Tøger sættes til at fortælle hende om
andre mennesker, der således virkeliggøres for hende gennem
fortællingen. Siden
00’erne har forfatterskabet taget en tematisk drejning, ligesom
globalisering, religionsspørgsmål og udviklingen på biologiens
område er blevet stadig mere aktuel.
Madsen
er i dag bosat i Risskov, og han holder meget af sin fødeby Aarhus,
hvor han foruden enkelte udenlandsophold har boet hele livet.
Størstedelen af forfatterskabets fortællinger udspiller sig i denne
by, hvor bl.a. universitetet, området omkring Store Torv og
Rådhuspladsen er faste gengangere. Området hvor Madsen voksede op
figurerer ofte også herunder Den Gamle By og Botanisk Have. Dengang
var museet åbent i dagtimerne og de brostensbelagte gader med 1600-
og 1700-tals husene var som en baghave for kvarterets børn. I
forbindelse med romanen Jagten
på et menneske
(1991), siger han: “Beskrivelsen
af en fyr, der bliver forfulgt ovre mod Botanisk Have, den kørte af
sig selv. Det må være fordi jeg selv så tit har måttet gøre det,
da vi legede røvere og soldater. Jeg ved noget om den her bydel; det
sidder i rygmarven stadigvæk.”
Den
Gamle By spiller desuden en rolle på det symbolske plan, idet museet
repræsenterer en sammensmeltning af fortid og nutid. Tidsfænomenet
er et vigtigt tema hos Madsen, hvis romaner i mange tilfælde har rod
i science fiction-genren. Dette gælder især den kendte
fremtidsroman Se dagens
lys fra 1980. I
Tugt og utugt i
mellemtiden foregives
det, at romanen er skrevet langt ude i fremtiden, mens handlingen
udspiller sig i samtiden: 1970’ernes Aarhus. En mand, som er
uskyldigt dømt for mord, flygter fra fængslet og tager selve
retssystemet i egen hånd, idet han vil straffe de mennesker, som fik
ham dømt. Krimigenren eller greb herfra bliver ofte benyttet og
vendt på hovedet i Madsens romaner. I Tugt
og utugt må
hovedpersonen sande at hævnen ikke altid er sød.
Krimigenren
redefineres således i forhold til de gængse genrekonventioner.
Forbrydelse og straf-begrebet udfordres også i de tre krimier,
ægteparret Madsen sammen har skrevet under pseudonym. I april udkom
novelleantologien Dette
er ikke en krimi, hvor
Madsen bidrager med et bud på en såkaldt ’anti-krimi’.
Det
er ikke kun Jyllands smukke hovedstad, der er et gennemgående træk
i Madsens værker. Også persongalleriet kan følges på kryds og
tværs mellem romanerne. Allerede den anden roman, Lystbilleder
fra 1964, har referencer til debutromanen og således føres trådene
også videre i den tredje udgivelse. Det blev hurtigt naturligt for
Madsen at kæde bøgerne sammen. Som han siger: ”…fordi
jeg selv oplever, at der er noget som hænger sammen, udvikler sig af
hinanden, og på en måde står i dialog med hinanden eller supplerer
hinanden på forskellig måde. Dermed blev det også naturligt for
mig efterhånden at lade nogle personer dukke op i forskellige
sammenhænge.” Ofte er karaktererne på tværs af værker hinanden
bekendte eller i familie og genkendelsen gør forfatterskabet endnu
mere spændende idet, det drager læseren til at udforske de mange
krydshenvisninger værkerne imellem.
Madsen
beskriver de mange værker og det folkerige menneskemylder, der
befolker dem, som ”én stor undersøgelse”. Denne idé drager
tankerne hen imod Af
sporet er du kommet.
Her optræder en mand, hvis livsprojekt er, at kortlægge hele
verdenslitteraturen på baggrund af en teori om, at alle verdens
bøger tilsammen udgør ét stort værk.
De mange karakterer i
Madsens romaner er handlingsaktører først og fremmest: ”Når jeg
skriver, er det altid en situation eller en handling af en slags som
melder sig først, og så udspringer personerne af den.” Det er
altså ikke karakterernes psykologiske sammensætning som er mest
interessant, men de ting som foregår på handlingsplanet: ”Det,
tror jeg, adskiller mig fra mange andre forfattere (…) Når de
først har personerne, så begynder historierne at melde sig. For mig
er det altså nærmest omvendt.”
KILDER
Interview
med Svend Åge Madsen, Aarhus 01.05.12
Fibiger,
Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens
Veje, Systime, Aarhus:
2004
Danske
Litteraturpriser
http://www.litteraturpriser.dk/aut/MS.htm#MSvendAageMadsen
International
forfatterbibliografi
http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=11992
Litteratursiden:
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/svend-aage-madsen
Forlaget
Gyldendal: http://www.gyldendal.dk/forfattere/svend-aage-madsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar