Lene Kaaberbøl - Forfatterportræt

Lene Kaaberbøl kom til verden med manér! Fødselslægen blev tilkaldt under en gallafest og var derfor i kjole og hvidt, da Kaaberbøl blev født d. 24 marts 1960. Allerede som helt lille skrev hun ivrigt, og både hendes forældre og lærere opmuntrede hende til at fortsætte denne interesse. I en alder af blot 15 år fik hun sin første roman, Den første bog om Tina og hestene, udgivet. Det blev den første i en serie, der blev vældig populær – så populær, at Kaaberbøl til et foredrag på Viby Bibliotek i 2011 fortæller, at hun i gymnasietiden tjente så mange penge på serien om Tina, at hun ikke kunne have et ungdomsarbejde ved siden af studiet, uden at hun ville blive nødt til at fravælge SU, fordi hun så ville tjene for meget

Efter gymnasiet læste Kaaberbøl på Aarhus Universitet, hvor hun i 1985 blev cand. mag i engelsk og dramaturgi. I årene efter supplerede hun arbejdet som forfatter med arbejde som gymnasielærer, reklametekstforfatter, forlagsredaktør, oversætter, rengøringsassistent og ridelærer. Skrivearbejdet begyndte dog at fylde mere og mere, og Kaaberbøl besluttede at hellige al sin tid til skriveriet og blive professionel forfatter på fuld tid.

Kaaberbøl voksede op nær Malling i midtjylland, hvor i dag, i selskab med sine hunde, har bosat sig i en gammel vandmølle.

Fantasy

Lene Kaaberbøl har skrevet i flere forskellige genrer, men er mest kendt for sine fantasyromaner for børn. Mest populær er serien om skammerens børn, der består af fire bøger: Skammerens datter, Skammertegnet, Slangens gave og Skammerkrigen. For denne serie modtog Kaaberbøl Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris (2003), Børnebibliotekarernes Kulturpris (2003), BMF’s børnbogspris (2003) og Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris (2004). Derudover er Skammerserien blevet solgt i over 25 lande og har vundet flere udenlandske priser. Ydermere er fortællingen nu (2012) ved at blive omskrevet til et teaterstykke.

Steffen Larsen skrev under overskriften ”Skammerens triumf” i dagbladet Politiken følgende om serien: ”Lene Kaaberbøl afslutter sin berømmede serie om skammerne på toppen. […]Dina og Lene Kaaberbøl har udviklet sig sammen gennem årene. I begyndelsen var der lidt for meget urtekram og hestevrinsk i historien, men fra tredje bind blev den helt moden, farlig og velskrevet. Det er fantasy af pureste art i det tågede, middelalderlige landskab, som er så velkendt.”

I 2002 tilføjedes endnu en populært serie til Kaaberbøls fantasy-univers: fortællingerne om W.I.T.C.H. pigerne, der er produceret for Disney. I tidligere nævnte foredrag på Viby bibliotek fortalte Kaaberbøl om oplevelserne med at skrive for en stor, international koncern som Disney. I dette arbejde var hun underlagt en mængde restriktioner, som den selvstændige, kreative forfatter normalt ikke behøver forholde sig til. Dog førte arbejdet med W.I.T.C.H bøgerne også til nye inspirationskilder, idet Kaaberbøl her mødte forfatterne Josefine Ottesen og Cecilie Eken, som hun sidenhen har udgjort ”Hekse-klubben” sammen med – et litterært fællesskab, hvor der diskuteres aktuelle projekter og ideer.

Kriminalromaner

I 2008 besluttede Kaaberbøl sig for at prøve kræfter med kriminalromanen og udgav i samarbejde med Agnethe Friis første bog i serien om Nina Borg: Drengen i kufferten. Denne blev oversat til flere sprog og endte endda på New York times bestsellerliste. Sidenhen kastede Kaaberbøl sig også over krimien som soloprojekt, og udgav i 2010 den såkaldte ”fantasy-krimi” Kadaverdoktoren.

I Danmark fik Drengen i kufferten flotte anmeldelser af flere forfatter-kollegaer, blandt andet fra det litterære fællesskab Det Danske Kriminalakademi, som tildelte parret Friis og Kaaberbøl Harald Mogensen-prisen (2009). Samarbejdet mellem Kaaberbøl og Friis er i dag blevet til en række krimititler, og de to fortæller til avisen 24timer, at de ser det som en fordel, at de begge har skrevet børnebøger før, da det at skrive for børn kræver, at der hele tiden sker noget i romanen – og denne egenskab er god at tage med i en krimi. 

 

Manglende glamour, men stor popularitet

At der skal ske noget, er som sagt centralt for Lene Kaaberbøl – og det skal gerne ske helt fra start. Til Morgenavisen Jyllands Posten fortæller Kaaberbøl, at det er vigtigt for hende, både hun læser og når hun skriver, at fortællingen kickstartes med det samme. Spændingen behøver ikke nødvendigvis bestå i hæsblæsende action, men derimod blot i opbygning af suspense, som får læseren til at længes efter at vide, hvad der videre vil ske.

Kaaberbøl fortæller desuden, at hun aldrig selv ved, hvordan en bog ender, når hun går i gang. Hendes historier tager oftest udgangspunkt i en karakter hun ”kommer på”, og hvis personlighed og historie hun efterfølgende må skrive sig ind på – præcis som læseren sidenhen må læse sig ind på samme karakter.

De meget spændingsbetonede genrer, som krimi og fantasyroman hører under, vinder sjældent nævneværdig respekt i den litterære debat, hvor de dømmes som lave i den populære skelnen mellem ”høj” og ”lav” litteratur. Deraf følger, at forfatterne til disse genrer ikke inkluderes i en romantisk, glamourøs forfattermyte, og sjældnere opfattes som kunstnere end som håndværkere. Kaaberbøl indrømmer i et interview med avisen 24timer, at hun godt kan savne lidt af denne glamour og stjernestøv engang imellem. Dog pointerer hun, at hun er meget taknemmelig for den succes hendes værker har mødt, da hun er sikker på, at flere andre forfattere til bøger i samme genrer har lagt mindst lige så meget arbejde bag deres værker, men ingen belønning fået herfor. Trods det faktum at hverken fantasy eller krimi regnes for at være ”stor” litteratur, sælger disse genrer i dag fantastisk godt og ser ud til kun at blive mere og mere populære.

I et interview fra 2006, bragt i dagbladet Politiken, fortælles det, hvordan der langsomt er ved at ske forbedringer, i den måde hvorpå forfattere til fantasylitteratur omtales og behandles i det litterære landskab:

”(…)Men det var først med serien om skammerens datter, at Lene Kaaberbøl gjorde det - næsten - umulige for en børnebogsforfatter: at trænge igennem til medierne og det store publikum.

»Den dag 'Skammerens datter' udkom, skete det, der plejer at ske, når der udkommer en ny børnebog: Absolut ingenting«.”

»Med toeren skete der lidt mere. Treeren blev anmeldt på dagen i indtil flere aviser«.

»Og da fireren kom, måtte jeg sætte to måneder af mit liv af til lancering og presse«”

Denne forandring til det bedre ser man også i en anmeldelse af Skammerserien af Steffen Larsen, ligeledes bragt i dagbladet Politiken:

”Lene Kaaberbøl løfter sin store fortælling derop, hvor genren har sin berettigelse som andet end tidsfordriv. Hvor arketyperne bliver til kød og blod, og man kan skamme sig. Den psykologiske dimension er helt fremme i seriens sidste halvdel. Der er også godt og ondt derinde under huden.”

Sirene – plug&read

Med udgivelsen af Sirene i 2009, deltog Kaaberbøl i arbejdet med et bog, der er den første i verden af sin genre; den såkaldte ”plug&read” roman. På dette projekt, der alternativt omtales et romanalbum, arbejdede Kaaberbøl sammen med sangerinde Aura Dione, cellist Ask Futtrup, producer Henrik Olsen og tegner Uffe Wagner for forlaget Phabel. Et plug&read-værk er specielt idet den fysiske roman, der for øvrigt også indeholder billeder, ledsages af en mp3-afspiller med musik, der er produceret til hvert enkelt kapitel. Dette koncept, hvor tekst, lyd og billeder intentionelt blandes giver helt nye dimensioner til det at læse en bog. I udgangspunktet er det den samme historie der fortælles ved hjælp af de tre forskellige medier, men idet de overlapper hinanden, føjer de samtidig hele tiden noget til hinanden, hvilket i sidste giver et meget nuanceret samlet indtryk.

I tråd med Lene Kaaberbøls præferencer for suspense og spænding sker der noget allerede fra første side i Sirene. Her ser vi en dystert tegning af en ældre mand i en lænestol, ledsaget af åbningslinjen ”Min far er død”, der på intens vis skyder fortællingen i gang.

Til dette billede skal musiknummeret "City by the Sea" af Aura Dionne høres

Sirene handler om pigen Ilena, hvis far vi i åbningen ser i stolen. På romanens første sider flygter Ilena fra sit hjem og ender hjemløs i en ukendt storby. Her lever hun syg og udstødt på gaden indtil hun møder gademusikanten Marco, der får øjnene op for hendes store talent som sanger; hendes stemme er helt særegen og meget gribende. Hurtigt spreder interessen for Ilenas talent sig, og inden længe er hun, der altid har været sky og diskret, blevet sangerinden Sirene, der giver koncert for flere tusinde mennesker. På trods af de store omvæltninger finder Ilena sig ude af stand til at glemme sin fortid, som hun ender med at tvinges til at se i øjnene. Hun må tage hele sit liv op til revision, og gennem denne udvikling former der sig en historie venskab, forræderi og tab – og om endelig at finde sig selv midt i det kaos, livet somme tider er!

I følgende klip kan er det muligt (fra 5:15) at høre Lene Kaaberbøls oplæsning af Sirene, mens musikken spiller i baggrunden, og man ser billeder fra bogen:

http://www.facebook.com/video/video.php?v=77445301698

 

Sirene bliver til

Hele arbejdet med Sirene startede da sangerinden Aura Dione og musikproducenten Henrik Olsen besluttede at lave et projekt sammen. Umiddelbart forestillede de to sig at de skulle lave et computerspil, men i løbet af processen besluttede de sig for at kombinere lyd, tekst og billeder i format af en klassisk bog i stedet. De producerede først nummeret I’m only here for a moment og prøvede med det at overbevise Lene Kaaberbøl om, at hun skulle være forfatter til selve historien. Efter at have bejlet til Kaaberbøls nysgerrighed og fortællerglæde i tre måneder lykkedes det endelig duoen at få et ja fra hende, og sidenhen sluttede tegneren Uffe Wagner sig til teamet. Sammen med cellisten Ask Futtrup mødtes gruppen i Kaaberbøls vandmølle, hvor hun præsenterede et prøvekapitel og havde en skitse til et handlingsforløb klar, og Wagner havde en række tegninger. Begge dele var udført med udgangspunkt i I’m only here for a moment.

Det viste sig pudsigt nok, at Ilena i Wagners tegninger havde en vis lighed med Aura, til trods for, at Wagner aldrig havde set hende, ligesom Kaaberbøls fortælling havde en del paralleller med Auras liv, selvom heller ikke Kaaberbøl kendte sangerinden nært.

I vandmøllen gik de fem så i gang med at lave musik, billeder og tekst til bogen. De fleste af sangteksterne blev et fællesprojekt, hvor Kaaberbøl skrev teksten, og Aura efterfølgende rettede til og skabte de endelige sange. Historien drives frem af alle tre medier, og til tider lapper billederne indover teksten og gør det ud for ordene, hvilket gør, at bogen ikke ville kunne læses uden. Musikken skaber stemningen, og fortæller bl.a. hvad Sirene føler, og gør sig dermed også til en uundværlig del af bogens samlede indtryk. Bogen blev trykt i 10.000 eksemplarer med støtte fra BG Fonden.

 

Modtagelsen af Sirene

Sirene har gennemgående fået gode anmeldelser. Flere kommenterer dog, at de havde svært ved at få mp3-afspilleren til at samarbejde, men at oplevelsen af en historie fortalt i både tekst, billede og lyd er en enestående læseoplevelse. Trods mindre tekniske problemer får Sirene de varmeste anbefalinger fra langt de fleste anmeldere.

Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende:
”»Sirene« er med andre ord et pionerprojekt, der lider af de skavanker, der følger med den slags, men der er bestemt potentiale i denne form for Gesamtkunstwerk, hvor gloser, streger og klange spiller sammen. (…)
Det kan skabe øjeblikke, som er større end summen af de enkelte dele, og det sker også undervejs i »Sirene«, men blot ikke ofte nok til at skabe et værk, som for alvor lever og ånder. (…) romanalbummet vil blive en trædesten for andre, som ønsker at fortælle på alternative måder - og det er faktisk en farlig fin form for anerkendelse.”

Lars Noes, Litteratursiden:
”"Sirene" er ikke en bog, som bøger er flest - den er noget ud over det sædvanlige. Lene Kaaberbøl har forfattet historien i vanlig og sikker stil således, at man rives med fra første bogstav til sidste punktum. Genren er svær at fastslå, eftersom romanen blander elementer af science-fiction, fantasy og manga. Men det virker. Den tilhørende musik på den medfølgende MP3-afspiller er smuk og meget stemningsfuld - den fuldender denne usædvanlige læseoplevelse på en underfundig måde. (…)
"Sirene" er en ungdomsbog, som er svær at sætte i bås. Af samme grund bliver den svær at komme uden om. Jeg kan kun give bogen mine bedste anbefalinger. Læs den, du bliver ikke skuffet.”

Camilla Tirsvad og Kathrine Eg Mølhave