Malene Fenger-Grøndahl - Minoriteternes talerør

Et interview om minoriteter, 
æstetik og religion                                                      
Malene Fenger-Grøndahl gør på mange måder det, som vi andre ikke tør at gøre. I sin portrætte-ring af homoseksuelle unge tager hun store politiske emner op og dræber alle de fordomme, der eksisterer i forhold til sek-sualitet og religiøse familier.

Hvem er Malene Fenger-Grøndahl?

Malene Fenger-Grøndahl er født år 1976 og bor i Aarhus sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, og deres to døt-re, Barbara og Safia. Malene Fenger-Grøndahl er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus og har speciale i integration, etniske minoriteter, islam og Mellemøsten. Lige nu arbejder hun både som freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Malene Fenger-Grøndahl debuterede år 1998 med Turen går til Syrien og Jordan, men hendes første skønlitterære værk er Kan man spise softice med pinde fra år 2012. Malene Fenger-Grøndahl har ydermere vundet Danidas verdensbilledelegat år 2002 og Drassows Legat (Dansk forfat-terforenings fredspris) år 2007 i fællesskab med sin mand. I år har hun vundet Legat fra Fonden til udbredelse af Andreas Simonsens Tænkning.

Litteraturen synes at fylde meget i Malene Fenger-Grøndahls liv, og hun kan, i en alder af kun 38 år, både skrive journalist, forfatte og holde foredrag m.m. på CV’et. Malene Fenger-Grøndahl er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus, men siger selv, at i hendes rolle som forfatter, forsøger hun at lægge de faste journalistiske skabeloner væk: ”Jeg forsøger faktisk, når jeg skriver at lægge de meget faste journalistiske skabeloner væk og i stedet tænke på, hvad det er i den historie, jeg skal formidle, der rammer mig og kan ramme andre. Og så arbejder jeg ud fra dette centrum. Det er ofte en proces, hvor jeg lader historien hvile lidt, og når jeg så kan mærke, hvor energien i fortællingen er tættest, undersøger jeg mere nøgternt, hvordan jeg kan bygge fortællingen op.”

Medier og minoriteter

Arbejdets præmis har for Malene Fenger-Grøndahl været at rejse verden tynd for at være i stand til at give et oprigtigt og nuanceret billede af det folkeslag eller det enkelte menneske, som hun har villet portrættere. Som journalist ved Malene Fenger-Grøndahl, hvordan man formidler historier gennem flere forskellige medier, men siger dog selv, at især litteraturen har mange fordele: 

”Jeg tænker, at litteraturen har den fordel, at den opfordrer til fordybelse og også til dels at blive læst i enrum, hvor man uforpligtende kan afprøve tanker, følelser, ideer, som man ikke vil dele med andre, (…) Ulempen kan være, at det er mindre ”hårdtslående” end for eksempel tv og billeder. Men jeg mener egentlig, at fordelene er flest, fordi der er plads og rum til nuancer og til eftertanke hos læseren. Desuden er der mulighed for, at læseren kan vende tilbage til teksterne og læse dem igen på et senere tidspunkt modsat mere flygtige medier, som nok kan genfindes men ikke på samme måde inspirerer til genlytning eller gensyn.”

Sammen med medforfatterinden Marianne Nøhr Larsen gør Malene Fenger-Grøndahl netop brug af mange forskellige medier i værket Den forbandede kærlighed (2007), der både indeholder et visuelt aspekt i form af billeder og en nærværende tekst. I Den forbandede kærlighed er Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen talerør for homoetniske unge, der er vokset op i et religiøst hjem, hvor deres seksualitet ikke har været accepteret. Og rollen som formidler er netop noget Malene Fenger-Grøndahl tager alvorligt: 

”I forhold til menneskerettighedsvinklen tror jeg, at fordelen ved at bruge portrætter især er vigtig. Det kan for nogle virke provokerende eller moraliserende med mere faktaprægede tilgange til menneskerettigheder. Her skulle historierne gerne sætte gang i læserens refleksion og også gerne læserens følelsesmæssige forstå-else af minoriteters vilkår – og også af betydningen af, at man som ”anderledes” har en vis beskyttelse.”

Menneskerettigheder og meninger

Malene Fenger-Grøndahl slår i ”Den forbandede kærlighed” et slag for kærlighed, identitet og menneskerettigheder, for Malene Fenger-Grøndahl tror på retten til at være den, man er, og her er lige præcis litteraturen god til at formidle menneskerettigheder. Malene Fenger-Grøndahl befinder sig i værket på et følelsesmæssigt plan og har et stort ansvar for, at det, der bliver fortalt, er så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt. Selv siger hun: 

”Det er klart, at der altid er et dilemma som journalist eller forfatter i, at du påtager dig en formidlende rolle. Men dels udelukker det at skrive en andens historie ikke, at vedkommende selv også kan skrive den. Dels er det journalistiske håndværk jo et håndværk, der gerne skulle gøre dets udøver i stand til at formidle historier på en måde, som minoriteter - og andre - ikke altid er i stand til selv at gøre. Det er klart, at det er et stort ansvar at skulle være stemme eller kanal for andre, også fordi det er os, der ”framer” historierne og eksempelvis i denne sammenhæng skriver de enkelte personers historie ind i en specifik minoritetssammenhæng.”

Udover tematikken om samfundets mino-riteter finder man også hos Malene Fenger-Grøndahl temaet religion. Selv forklarer hun, hvorfor hun mener, at religion er vigtig at fremhæve i en dansk kontekst, og at emnet ifølge hende er underbelyst: 

“Det har jeg, fordi det for mange af de interviewede har været et vigtigt tema, som nok ofte er lidt underbelyst i en dansk sammenhæng. Mange af ’etnohomoerne’ gav udtryk for, at de i etnisk danske miljøer mødte en forudfattet holdning til deres religion; typisk kunne det give sig udtryk i udtalelser a la: ”Du kan da ikke for alvor tro på en religion, der er så homofobisk” eller ”du må vel vælge: Religionen eller din seksualitet?” 

En del af de unge oplevede en indre splittelse og et dilemma, fordi de ønskede at kombinere en gudstro men også en respekt for deres forældres religiøse tradition med at stå ved deres seksuelle orientering. Det var vigtigt for mange af dem at forsøge at komme overens med det, og de oplevede, at der blandt danskere ofte ikke var forståelse for denne problematik.”

Mere Malene

Verden er fuld af historier, som skal fortælles og problematikker, der skal formidles, og Malene beskæftiger sig lige nu med flere forskellige projekter: ”Jeg beskæftiger mig for tiden en del med radio (heriblandt Religionsrapport på P1), som jo også ofte kan siges at have et minoritetsperspektiv, idet religion her i Danmark til en vis grad er et minoritetsfænomen.”

Malene Fenger-Grøndahl berører nogle af samfundets tabuer, og det er også delvist grunden til, at værket Den forbandede kærlighed bør læses og tages til efterretning. Malene Fenger-Grøndahl er derfor en vigtig stemme på det litterære marked, og hun er værd at holde øje med.

Hvis du var usynlig i en dag, hvad ville du så finde på?

”Jeg tror, at jeg ville deltage i den daglige rutine i et munkekloster for dér at kunne opleve, hvordan hver-dagen leves, når der ikke er tilskuere på i form af udenforstående.”

Lær mere om ”Den forbandede kærlighed” her: http://www.denforbandedekaerlighed.dk/