Portræt af Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen er født d. 30. maj 1946 på en gård i byen Staun i Himmerland, i det han selv, lidt spøgende, refererer til som ”den førmoderne verden,” - hvor landbosamfundet stadig var en stærkt defineret entitet. Det lå helt naturligt i kortene, også for Jens, omtrent indtil han blev 14 i 1960, at man blev ved sin læst i landbosamfundet, men han havde opdaget en anden verden og brugte sin sparsomme fritid på landsbyskolens bibliotek hvor han tyggede sig igennem klassiske værker som Don Quixote, og En landsbydegns dagbog som han nægtede at ytre sig om i danskundervisningen fordi læseoplevelsen havde været så voldsomt personlig og intens for ham.

I sin barndom havde han, hvad han selv kalder et ”udtryksproblem” og han begyndte derfor tidligt at skrive. Teksten blev hans letteste udtryksform og hans lange bibliografi vidner om at det skrevne ord stadig er hans omdrejningspunkt. 

På trods af at han voksede op i et samfund hvor læsning ellers ikke fyldte så meget var forfattererhvervet allerede tidligt i hans bevidsthed, for forfatteren Knuth Becker (Verden venter 1934, o.a.) boede i nærheden og det vidste den unge Jens, selvom han ikke stod i lære ved ham. 

Siden læste han Nordisk på Århus universitet og skrev speciale om Per Højholt, som var hans mentor på digtsamlingen "Udvikling til fremtiden," som han debuterede med i 1971 på Gyldendal, samme år som han færdiggjorde sine studier. Mange af hans romaner handler om et udkantsmiljø, i stil med det han selv kommer fra og bebor, men selvom han ofte beskriver menneskerne i -, og fra "udkantsdanmark," er hans bøger langt fra perifere. Romanen Mærkedage som udkom i 2010 havde et samlet første oplag på 100.000 eksemplarer og er genoptrykt over 13 gange.

Blandt de temaer man finder fremtrædende i Jens Smærup Sørensens forfatterskab, er dobbelthederne. Opbrud og hjemvenden, den nødvendige og tosidede udvikling i historien. En fremadskuende nostalgi, som udspringer af hans egen opvækst mellem marken og skolens bibliotek. 

Han har modtaget følgende priser og hædersbevisninger for sit bidrag til dansk litteratur fra 1970'erne og frem til i dag:

Otto Gelsted Prisen, 1972
Henrik Pontoppidans Mindefond, 1983
Kritikerprisen, 1989
Det Danske Akademis Store Pris, 1990
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1991
Otto Benzons Forfatterlegat, 1993
Adam Oehlenschläger Legatet, 1996
Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1998
Fonden Leo Estvads Legat, 2001
Knud Sønderby Prisen, 2003
Albert Dams Mindelegat, 2004
Drachmann Legatet, 2005
Blicher Prisen, 2007
Weekendavisens Litteraturpris, 2008
De Gyldne Laurbær, 2008
DR Romanprisen, 2008
Limfjordsegnens Litteraturpris, Johan Skjoldborg-prisen, 2010
Søren Gyldendal Prisen, 2013

Ingen kommentarer:

Send en kommentar