Lene Kaaberbøl - Interview

Vi har i Go’ Morgen Danmark hørt dig fortælle, at du først ikke havde tid til at være med i projektet. Hvad fik dig til at ombestemme dig? 
 
Det var nok to ting. Mens jeg fortalte om projektet til de andre på forlaget, fik jeg talt mig selv mere og mere varm, og jeg indså, at jeg havde rigtig meget lyst til samarbejdet og projektets udfordringer. Samtidig var der også en historie, der
var begyndt at boble i mit hoved, og jeg har altid haft svært ved at lade en god historie ligge. 
 
Du har før både arbejdet alene og i samarbejde med andre. Ændrer det skriveprocessen, og i så fald hvordan, at være flere om det samme projekt? 
 
Med SIRENE var det mest udfordrende ved skriveprocessen, at jeg skulle lave ”huller” i historien, hvor de tegnede sekvenser tog over. Vi ville jo ikke bare lave en illustreret fortælling, billedsiden skulle være meddigtende og uundværlig.  Derfor skulle jeg nogle steder trække mig og give ”ordet” til tegneren – Uffe Wagner – og det var uvant, men meget spændende. Jeg har også flere deciderede skrivepartnerskaber bag mig – mest markant selvfølgelig (og mest ekstremt) med Agnete Friis, vi arbejder lige nu på vores fjerde krimi sammen. Det væsentligste der sker med processen, når vi samarbejder, er at vi er nødt til at gøre mere ud af forberedelserne. Vi er nødt til at kende vores historie, vores plot, vores personer, vores steder og miljøer ualmindelig godt inden vi overhovedet begynder at skrive andet end et prøvekapitel eller to. Det giver en tryghed – man kan for eksempel ikke rigtig gå i stå – men selvfølgelig også en vis binding. 
 
Hvad er det mest udfordrende, og hvor meget får du selv lov at bestemme? (kompromiser, fordeling af arbejde, idéer/input osv.) 
 
Der var meget få kompromiser. Faktisk ikke rigtig nogen kreative, bort set fra at jeg endte med at have en (synes jeg selv) skøn sangtekst, vi ikke nåede at skabe musik til. Der var en del tekniske kompromiser omkring vores plug&read-løsning, men det er jo en anden sag. Jeg oplevede det især som en gensidig inspirationsproces. Det første nummer satte noget i gang hos mig, min historie inspirerede Henrik og Ask til at komponere mere musik, musikken triggede noget tekstligt og vokalt for Aura, og Uffe sugede det hele til sig og omsatte det i fantastiske billeder. Der blev arbejder rigtig meget både før men især efter, men kernen i det hele, substansen, kom faktisk frem i løbet af en utrolig intens weekend i min vandmølle, som i et par dage var omdannet til både lydstudie, grafisk værksted og forfatterhule. 
 
Hvordan synes du, det var, at arbejde med Sirene?
 
 
Kreativt var det skønt. Forlagsmæssigt var det utrolig langstrakt og besværligt, fordi vi insisterede på at lave noget, ingen havde prøvede før, og som ingen derfor vidste, hvad var. 
 
Hvordan ser du selv dit forfatterskab generelt og Sirene i forhold til de tendenser, der er i dansk litteratur lige nu? 
 
Mit forfatterskab er generelt langt mere plotdrevet og præget af fremdrift, identifikation og simpel spænding, end det man måske kunne kalde forfatterskoletendensen. Jeg eksperimenterer på livet løs – med genrer, med procesformer, med selve bogens fysiske form, med udgivelsesformer og markedsføringsmetoder, men jeg har ikke noget ønske om at sprænge selve sproget og fortællingen i småstykker, så læseren skal styrte rundt og forsøge at få noget til at hænge sammen, bare et eller andet … Det skal være til at gå til, til at leve sig ind i. Det skal komme læseren i møde, sådan at selv noget, der vitterligt er helt nyt, alligevel ikke føles fremmed og sært. At skrive til en læser er en kommunikationshandling mellem to parter, og jeg har ikke lyst til at skrive noget, der er så svært tilgængeligt, at hele forståelsesbyrden bliver væltet over på læseren. Jeg vil gerne have at teksten er imødekommende – for netop mødet mellem teksten og læseren er for mig dét, det hele drejer sig om. Og man møder nu engang flere læsere, hvis man ikke rent fortælleteknisk stiller sig i et hjørne med ryggen til. 
 
Er der elementer fra samtiden, der har indflydelse på det, du skriver om? Henter du evt. inspiration fra noget bestemt? 
 
Det er egentlig ret sjældent, at der er et en-til-en forhold mellem et eller andet i virkeligheden og så kimen til en bog. Men det kan da ske – Et stille umærkeligt drab, den anden Nina Borg-roman, er til dels inspireret af en avisnotits. 
 
Ser du en fremtid for plug&read i Danmark? 
 
Teknisk er plug&read i Sirene-modellen som en af de gamle murstensmobiltelefoner med tilhørende batteritaske – og det vidste vi, allerede den snart ville være, dengang da vi lavede den. Vi måtte presse teknikken og økonomien, for at det i det hele taget kunne lade sig gøre. Men indholdet – altså det vi kalder et romanalbum – lige dele roman, musikalbum og tegneseriealbum – er som skabt til de nye platforme, der er på vej. I takt med at apps bliver mere og mere sofistikerede, og e-readers får farve og lyd, er det jo oplagt at eksperimentere med indholdet. Hvis man udelukkende bruger dem til sort/hvid-gengivelse af tekst, er det jo lidt som at køre en tur hen ad landevejen i et jetfly – det kan godt lade sig gøre, men der er måske ikke den mest oplagte udnyttelse af maskinens tekniske muligheder … 

Bibliografi
For børn og unge voksne:
Bøgerne om Tina:
  1. Den første bog om Tina og hestene, Tommeliden 1975 - genudgivet som Tina og Sunny, Klematis 1989
  2. Den anden bog om Tina og hestene, Tommeliden 1975 - genudgivet som Tina og Handsome Joy, Klematis 1989
  3. Tinas hestepensionat , Tommeliden 1976, Klematis 1990
  4. Tinas rideskole , Tommeliden 1976, Klematis 1990

Den lange vej til hesteryggen, Tommeliden 1978
Den nat Kristian blev til (illustreret af Susanne Dyhre-Poulsen), Klematis 1993
Det år Kristian fik en lillesøster (med Eva Kaaberbøl, illustreret af Susanne Dyhre-Poulsen, Klematis 1994
Jagten på den gyldne trøffel (illustreret af Bo Odgård Iversen), Klematis 1994
Et kongeligt balletbarn (med Anne Marie Vessel Schlüter, fotografier af Torkel Dyrting), Klematis 1994

Serien om Katriona:
  1. Sølvhesten - historien om Katriona Teresadatter, Klematis 1992
  2. Hermelinen - historien om Katriona Trivallia, Klematis 1994
  3. Isfuglen - historien om Katriona Bredinari, Klematis 2000

Skammerserien:
  1. Skammerens datter, Forum, 2000
  2. Skammertegnet, Forum 2001
  3. Slangens gave, Forum 2001
  4. Skammerkrigen, Phabel 2003

Bøger om W.I.T.C.H-pigerne:
Bøger med fokus på hver sin W.I.T.C.H-pige:
  1. Salamanderens hjerte (Will), Litas/Egmont Tempo 2002
  2. Stilnerens musik (Irma), Litas/Egmont Tempo 2002
  3. Havets ild (Taranee), Litas/Egmont Tempo 2002
  4. Grøn magi (Cornelia), Litas/Egmont Tempo 2002
  5. Den Grusomme Kejserinde (Hay Lin), Litas/Egmont Tempo 2002
Serien om Krystalfuglene:
  1. Krystalfuglene I: Stenfalken, Egmont Litas 2003
  2. Krystalfuglene II: Ørnekløer, Egmont Litas 2003
  3. Krystalfuglene III: Uglens skygge, Egmont Litas 2003
  4. Krystalfuglene IV: Den gyldne føniks, Egmont Litas 2003

Skyggeporten, Phabel 2006
Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager, med Mette Finderup, Bibelselskabet 2006
Sirene, med Aura Dione, Ask Futtrup, Henrik Olsen og Uffe Wagner, Phabel 2009

Vildheks:
  1. Ildprøven, (illustreret af Anders Walter), Alvilda 2010
  2. Viridians blod, (illustreret af Anders Walter), Alvilda 2011
  3. Kimæras hævn, (illustreret af Anders Walter), Alvilda 2011

Fortællinger om Bærfolket, (illustreret af Anders Walter), Alvilda i samarbejde med den Gamle Fabrik 2012

For voksne:
Morgenlandet, Centrum 1988
Soldiers Don't Go Mad - Texts about the First World War (med Hanne Ullerup), Klim 2000
Novellen "Puss" i Dark Voices 3 - the Pan Book of Horror, Pan 1999
Drengen i kufferten, med Agnete Friis, People’s Press 2008
Et stille umærkeligt drab, med Agnete Friis, People’s Press 2010
Kadaverdoktoren, Modtryk 2010
Nattergalens død, People’s Press 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar