Svend Åge Madsen - Portræt

Svend Åge Madsen er født i november 1939 og er opvokset i Aarhus på Skernvej ved Den Gamle By. I 1958 blev han matematisk student fra Marselisborg Gymnasium og læste derefter matematik på Aarhus Universitet. Han debuterede i 1962 med en novelle i litteraturtidsskriftet Vindrosen og det følgende år med romanen Besøget. Allerede i 1965 vandt han Statens Kunstfonds treårige legat. Året efter giftede han sig med Bendte Ingerlise Larsen, med hvem han siden 1975 har skrevet en række kriminalromaner under pseudonymet Marianne Kainsdatter. Siden sin debut har Madsen i alt udgivet mere end 80 romaner og ’uromaner’, børne- og ungdomsbøger, novellesamlinger, skuespil og radiospil m.m. Desuden har han vundet en lang række litterære priser, heriblandt Kritikerprisen i 1976 for Tugt og utugt i mellemtiden og De Gyldne Laurbær i 2000 for romanen Genspejlet. Madsen har siden 2005 været medlem af Det Danske Akademi og i 2010 fik han hædersbevisningen Ridderkorset af Dannebrogsordenen. Selvom han efterhånden er en erfaren herre, er Svend Åge Madsen langt fra irrelevant i et nutidigt perspektiv. Hans værker bliver ofte brugt i undervisningssammenhæng, både i folkeskolen og på universitetet, og han følger med i den teknologiske udvikling – senest har han udgivet en bog der kun kan læses på iPad.
 
Portræt 
Svend Åge Madsen er især kendt for sin eksperimenterende stil, hvor den traditionelle romanform udfordres. Som eksempel kan nævnes Dage med Diam fra 1972, hvor en række novellefragmenter frit kan kombineres af læseren til at danne 32 forskellige noveller. Dette er et af flere værker, hvor man kan fornemme forfatterens matematiske baggrund. Madsens fortællinger er fantasifulde og legesyge og er bl.a. inspirerede af Sydamerikas magiske realister Marquez og Borges, men også forfattere som Hamsun og Dostojevskij har haft betydning for forfatterskabet. Den inspiration, Madsen fik fra den franske ’ny roman’, formede ham hurtigt som abstrakt avantgarde-forfatter. Han bearbejder ofte stadig filosofisk-eksistentielle emner som individets identitetsskabelse i relation til samfundet eller forholdet mellem fiktion og virkelighed, selvom han ikke længere betegnes som avantgarde.

Samtidig med at være original har Madsen været en tidstypisk tænker og skribent, hvis forfatterskab har udviklet sig i takt med samfundet siden debuten i 1960’erne. Selv siger han: ”Når jeg kigger retrospektivt på det, kan jeg se, at da jeg begyndte at skrive, så var det eksistentielt inspireret af bl.a. Sartre og Kierkegaard. I 70’erne blev jeg mere politisk, som en del af samfundet også gjorde(…)” Tugt og utugt i mellemtiden skabte Madsens folkelige gennembrud i 1976. Flere af hans romaner stiller samfundsmæssige spørgsmål til debat og bevidstgør læserne om dem. Har vi grund til at frygte den teknologiske udvikling? En overvejelse som denne må læseren uundgåeligt gøre sig, når Madsen tager samfundsmæssige problematikker op og gør dem absurd og radikalt påtrængende i sine værker. I 1980’erne blev spørgsmålet om teknologiens indflydelse endnu mere presserende, og i Madsens romaner opleves en stigende interesse for informationssamfundets indvirkning på individet. Som eksempel herpå kan nævnes Af sporet er du kommet fra 1984, hvor en computer programmeres til at generere en menneskelig identitet; i romanen udspilles desuden et dramatisk slag i Botanisk Have i Aarhus mellem virkeligheden og fantasien. I At fortælle menneskene fra 1989 ses en lignende bearbejdning af fiktions- og identitetsproblemet. Her bliver en vanskabt pige holdt skjult for omverdenen, og hovedpersonen Tøger sættes til at fortælle hende om andre mennesker, der således virkeliggøres for hende gennem fortællingen. Siden 00’erne har forfatterskabet taget en tematisk drejning, ligesom globalisering, religionsspørgsmål og udviklingen på biologiens område er blevet stadig mere aktuel.

Madsen er i dag bosat i Risskov, og han holder meget af sin fødeby Aarhus, hvor han foruden enkelte udenlandsophold har boet hele livet. Størstedelen af forfatterskabets fortællinger udspiller sig i denne by, hvor bl.a. universitetet, området omkring Store Torv og Rådhuspladsen er faste gengangere. Området hvor Madsen voksede op figurerer ofte også herunder Den Gamle By og Botanisk Have. Dengang var museet åbent i dagtimerne og de brostensbelagte gader med 1600- og 1700-tals husene var som en baghave for kvarterets børn. I forbindelse med romanen Jagten på et menneske (1991), siger han: “Beskrivelsen af en fyr, der bliver forfulgt ovre mod Botanisk Have, den kørte af sig selv. Det må være fordi jeg selv så tit har måttet gøre det, da vi legede røvere og soldater. Jeg ved noget om den her bydel; det sidder i rygmarven stadigvæk.”

Den Gamle By spiller desuden en rolle på det symbolske plan, idet museet repræsenterer en sammensmeltning af fortid og nutid. Tidsfænomenet er et vigtigt tema hos Madsen, hvis romaner i mange tilfælde har rod i science fiction-genren. Dette gælder især den kendte fremtidsroman Se dagens lys fra 1980. I Tugt og utugt i mellemtiden foregives det, at romanen er skrevet langt ude i fremtiden, mens handlingen udspiller sig i samtiden: 1970’ernes Aarhus. En mand, som er uskyldigt dømt for mord, flygter fra fængslet og tager selve retssystemet i egen hånd, idet han vil straffe de mennesker, som fik ham dømt. Krimigenren eller greb herfra bliver ofte benyttet og vendt på hovedet i Madsens romaner. I Tugt og utugt må hovedpersonen sande at hævnen ikke altid er sød. Krimigenren redefineres således i forhold til de gængse genrekonventioner. Forbrydelse og straf-begrebet udfordres også i de tre krimier, ægteparret Madsen sammen har skrevet under pseudonym. I april udkom novelleantologien Dette er ikke en krimi, hvor Madsen bidrager med et bud på en såkaldt ’anti-krimi’.

Det er ikke kun Jyllands smukke hovedstad, der er et gennemgående træk i Madsens værker. Også persongalleriet kan følges på kryds og tværs mellem romanerne. Allerede den anden roman, Lystbilleder fra 1964, har referencer til debutromanen og således føres trådene også videre i den tredje udgivelse. Det blev hurtigt naturligt for Madsen at kæde bøgerne sammen. Som han siger: ”…fordi jeg selv oplever, at der er noget som hænger sammen, udvikler sig af hinanden, og på en måde står i dialog med hinanden eller supplerer hinanden på forskellig måde. Dermed blev det også naturligt for mig efterhånden at lade nogle personer dukke op i forskellige sammenhænge.” Ofte er karaktererne på tværs af værker hinanden bekendte eller i familie og genkendelsen gør forfatterskabet endnu mere spændende idet, det drager læseren til at udforske de mange krydshenvisninger værkerne imellem.

Madsen beskriver de mange værker og det folkerige menneskemylder, der befolker dem, som ”én stor undersøgelse”. Denne idé drager tankerne hen imod Af sporet er du kommet. Her optræder en mand, hvis livsprojekt er, at kortlægge hele verdenslitteraturen på baggrund af en teori om, at alle verdens bøger tilsammen udgør ét stort værk. De mange karakterer i Madsens romaner er handlingsaktører først og fremmest: ”Når jeg skriver, er det altid en situation eller en handling af en slags som melder sig først, og så udspringer personerne af den.” Det er altså ikke karakterernes psykologiske sammensætning som er mest interessant, men de ting som foregår på handlingsplanet: ”Det, tror jeg, adskiller mig fra mange andre forfattere (…) Når de først har personerne, så begynder historierne at melde sig. For mig er det altså nærmest omvendt.”









KILDER

Interview med Svend Åge Madsen, Aarhus 01.05.12

Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje, Systime, Aarhus: 2004

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)