Jacob Berner Moe - Om moral, etik og kommunikation mellem generationerne

Forfatteren Jacob Berner Moe er født i Rødovre den 22. oktober 1973. Da Moe er 3 år flytter han og familien til den lille jyske flække Vandel, som senere bliver titlen på hans første bog. Fra 1992-1994 går han på Fana Folkehøjskole i Bergen, som blandt andet byder på filosofistudier. I 1994 optages Moe på journalisthøjskolen, og efter sin afslutning i 1998 arbejder han i to år på Fyns Stiftstidende. Derfra står den på flere journalistjob, indtil Jacob Berner Moe i 2003 bliver selvstændig, samt begynder at undervise i journalistik og formidling på Syddansk Universitet. I 2005 flytter Moe til en økologisk landsby med sin familie, og herfra udkommer den første af hans egne værker i 2008. 

Jacob Berner Moe har i 2001 oversat Oversvømmelse (Tiderne Skifter) efter Jonny Halbergs Flommen. I 2006 udgav han I Paradoksernes Univers fra Lægeforeningens forlag. Værket består af 12 portrætter af danske læger, hvor formålet er at vise mennesket bag kitlen. Vandel er debutromanen, som udkom i 2008. Vandel handler om københavneren Lea som flytter til Vandel med manden og datteren. Her møder hun blandt andet københavneren Bo og brugsuddeleren Christian, og disse tre, som alle har deres problemer, får en speciel relation. I 2010 udgives romanen Gloria, som handler om juristen Aksel, der får problemer med moralen i forholdet til den 17-årige tidligere aflastningsdatter Gloria. Novellesamlingen Nu tuder jeg igen er det nyeste skud på stammen fra Moe. 16 fortællinger på 136 sider, der handler om almindelige mennesker i hverdagssituationer, hvor kommunikationen ikke virker helt optimalt.      

Det problematiske valg – etik og moral til diskussion  

Etik og moral er et fokuspunkt i romanerne Vandel og Gloria. Karakterer, der lever et almindeligt hverdagsliv og ser ud til at være retskafne og rolige på overfladen, kommer ud på et skråplan når de fægter med moralen. Som for eksempel den hjemmegående husmor Lea, der har svært ved at acceptere livet i Vandel. Rapserierne i den lokale Brugs bliver et afløb for frustrationerne. Eller juristen Aksel, der arbejder i Nævnet for Offentlige Klager, hvor hans egen moral dagligt bliver konfronteret med lovens. Glorias centrale konflikt mellem pligten og lysten kommer tydeligt frem i denne samtale mellem Aksel og Gloria: 

”- Der er to måder at leve på, vidste du det? 

 - Det lyder dejlig enkelt. 

 - Du er så klog, så du ved sikkert hvad ’deon’ og ’telos’ betyder. 

 - Tag du og forklar det. 

 - Deon betyder det rigtige. Deontologisk etik handler om at man opfører sig ud fra en følelse af pligt. Mens telos betyder mål. Teologisk etik drejer sig udelukkende om målet, altså at opnå størst mulig lykke. Er du med? 

 Hun løfter blikker for første gang. 

 - Nogenlunde. 

 - Hvad stemmer du så for? Pligtetik eller lykkeetik?

 Jeg sætter mig ved siden af hende og læser ned over siden. 

 - Time’s up, siger Gloria. – Du skal afgive din stemme. 

 - Jeg stemmer for ’pligtetik’, siger jeg og får en ubehagelig fornemmelse af ikke at have overvejet mit svar godt nok. 

 - Hvad med dig? 

 - Jeg synes begge dele er noget pis. Men du stemmer for pligtlæren. 

 - Det vil jeg tro. Hvis jeg har de to valgmuligheder. Jeg er ikke til det egoistiske.” 

(Gloria, s. 65-66) 

Denne skarpe opdeling mellem pligt- og lykkeetik bliver i takt med romanens udvikling mere udflydende. Dette dilemma bider også anmelderne mærke i. Johnny Harboe skriver i sin anmeldelse i Jyllands-Posten: ” Når alt kommer til alt, er det jo heller ikke fascinationen af det unge kød, romanen handler om, men om at finde ud af, hvad det i virkeligheden er, man vil med livet. Vil man gøre sin pligt, eller vil man søge lykken?” Dermed rammer han også ned i en central diskussion i Vandel. Hovedpersonen Lea bruger sin bekendte Anna til at komme ud med sine frustrationer, og diskutere hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Anna selv har før været utro, men alligevel er det hende der slår fast, at man på et eller andet tidspunkt må tage et valg. Man kan ikke søge for evigt, det bliver man ikke lykkelig af. Valgsituationen er et gennemgående tema i både Gloria og Vandel. 

Hverdagens mislykkede kommunikation

Et andet motiv, som er gennemgående i alle Moes værker, er familiemotivet, og de forskellige generationer. I Nu tuder jeg igen er generationsmotivet især i fokus, og her er bedsteforældregenerationen stærkt repræsenteret. En del af karakterne i novellerne skal lære at accepterer deres nye situation, uden det gamle arbejde og den gamle hverdag. Nogle karakterer er groet fast, og andre forsøger desperat at undgå dette. Det fører til spænding og ofte mislykket kommunikation mellem de forskellige generationer. I familierne kan det være svært at kombinere generationers forskelligheder. På overfladen er hændelserne i novellerne hverdagssituationer, men når man skræller det øverste lag af gulerødderne, ligesom i titelnovellen Nu tuder jeg igen, viser der sig dybe sprækker, fremstillet i et ofte komisk lys. Jacob Berner Moe foretager en undersøgelse af den ældre generation set fra en ungdommelig vinkel. Jens Henneberg fra Nordjyske Stiftstidende skriver i sin anmeldelse at;

”Forfatteren tager sjældent parti for nogen af parterne. Han lægger vægt på personernes bevidsthedsliv. Under tiden kan han lægge en synsvinkel hos jeg-fortæller, men gennemgående skildrer han med stille humor de spændinger, der opstår mellem ganske almindelige mennesker.”

Denne accept af karaktererne er karakteristisk for Moes skrivestil, og dette underbygger især den realistiske fornemmelse. 

Kommunikationsproblemet er ikke kun knyttet til spændingerne mellem generationerne, det bliver også et generelt tema for novellerne i Nu tuder jeg igen. Der er flere karakterer, der virker til at have svært ved at udtrykke sig klart. Problemet er ofte, at karaktererne ikke altid siger, hvad de mener, eller bevidst holder noget tilbage. Dette gælder ikke kun for novellerne, men også for de to romaner.    

Jacob Berner Moes værker er kendetegnet ved de etiske og moralske spørgsmål, familietemaet og kommunikationen mellem generationerne. Disse temaer skaber til sammen en stærk realisme, som bliver belyst af forfatterens fine fornemmelse for at vise forskellige mennesker fra forskellige lag af samfundet. Hverdagen og familielivet er helt i centrum, med både barnets første sygedag og kæledyrets begravelse. Denne hverdag får et twist. I novellerne får man et glimt af dybere sprækker, og fornemmer spiren til større problemer. Denne spire får lov til at udfolde sig i romanerne, og mens konsekvenserne bliver større, bliver karaktererne konfronteret med nødvendigheden af at træffe et valg.